HVORDAN FINDER MAN UD AF, OM ET STOF ER EGNET TIL MØBELPOLSTRING?

oprettet d. under Valg af Møbelstoffer og Metervarer

Hvordan ser du om et stof er egnet til møbelpolstring? Hvilket møbelstof skal ud vælge? Det kan være et svært og stort valg af tage. Især de første mange gange. Der findes nemlig utallige lækre møbelstoffer som metervarer på markedet, samt et stort antal af stoffer som bestemt ikke egner sig til holdbar møbelpolstring.

Alt stof er ikke velegnet til polstring af møbler. Møbelstof skal ofte være særligt holdbart, da det er udsat for meget slid. 

 

Har du år på bagen som møbelpolstrer, hvad enten det er professionelt eller på hobbyplan, så har du nok allerede fundet dine foretrukne materialer at arbejde med, samt et øje for, hvordan man skiller fårene fra bukkene.

Men køber man metervarer og møbelstoffer enten fysisk eller online, kan det være en jungle at finde det rigtige møbelstof til det rette projekt. Det er derfor altid vigtigt at bestille et prøveklip hjem før endelig ordre, hvis man vil sikre sig kvaliteten og udtrykket af et møbelstof inden det endelige valg træffe

Sanseligt stof med holdbare former

Møbelstoffer på polstrede møbler er ofte udsat for et enormt slid. Nogle møbler bliver brugt mange gange dagligt, og hver gang man sætter sig ned, retter sig til i sædet, eller rejser sig op igen bliver møbelstoffet udsat for gnidninger.

Dette stiller utroligt store krav til valg af metervarerne. Derfor findes der en branchestandard for klassificering af møbelstoffer. Og netop slidstyrken opgives på en Martindale-skala. Denne skala tager højde for hvor mange 8-tals-gnidninger et stykke stof kan klare uden at blive fnuldret.

Derudover har det stor betydning, hvorvidt møblet er polstret stramt som f.eks et stolesæde eller blødt som en blød sofa. Jo hårdere et møbel er polstret, jo højere krav stiller det til Martindale-værdien - jo højere skal den være. (Se vores anbefalinger her: link)

Kvalitet over pris

Møbelstoffer skal helst være tætvævede, så de kan holde endnu længere tid før en at slid og brug vil vise sig på dem. Et stolesæde som eksempel bliver udsat for en masse træk over tid, da man naturligt sætter og rejser sig fra dette.

Disse bevægelser vil over tid gøre møbelstoffet længere og derfor ændre formen på dette. En god måde at tjekke hvor fastvævet et møbelstof er, er ved at prøve at nuldre og hive i trådene i kanten af møbelstoffer. For eksempel på et prøveklip.

Ved de tætvævede stoffer vil det ikke være nemt eller nærmest umuligt at hive tråde ud af stoffet. Og som tommelfingerregel kan man sige, at jo færre tråde der bliver løsnet i stoffet, jo tættere vævet er møbelstoffet, og jo mere modstanddygtig over for slid og brug vil det være.

Især i kanterne og ved afskæringen af et stykke stof, kan man fornemme trådenes tykkelse samt fastheden af vævningen. 

 

Lysgennemtrængen, slid og vægt

Et andet godt parameter for kvaliteten af metervarer og møbelstoffer er, om du er i stand til at se igennem eller se lys igennem møbelstoffet, når du holder det op foran øjnene mod en lyskilde. Jo mindre lys stoffet leder igennem, jo tættere vævet er dette oftest.

Kan man ikke se sollys eller f.eks. lyset fra en lommelygte igennem stoffet, er det et tegn på at møbelstoffet er tætvævet. 

Derudover kan du, hvis du bestiller et stofprøve hjem, prøve at trække og trykke gentagne gange på stoffet for at få en fornemmelse for, hvordan stoffet arbejder, når det bliver udsat for slid. I det her tilfælde ekstrem slid, da det ikke er monteret på et møbel og derfor endnu mere sårbart.

Et andet godt parameter for kvaliteten af en metervares egnethed som møbelstof er vægten af møbelstoffet. Jo tungere dette er, jo kraftigere fibre, jo flere tråde og jo tættere er stoffet typisk så vævet.

Arbejdet med møbelstoffer

Det er oftest nemmere at arbejde med et stift og kraftigt møbelstof, som ikke udvider sig eller strækker sig forkert under polstringen. Dette gælder især ved arbejdet med møbelstoffer som har mønstre eller andet design, der gør det ekstra vigtigt at stoffet bliver monteret ensartet.

I forbindelse med holdbarheden af det polstrede møbel er det også vigtigt at møbelstoffet bliver trukket ensartet ud over f.eks. sædet eller armlæn, da de vil sørge for at slid på møbelstoffet bliver fordelt ensartet, når møblet tages i brug.

En god indikator på hvordan et møbelstof arbejder under polstringen er, at trække i prøveklippets hjørner, for at se, hvordan vævningen bevæger sig samt hvordan det fordeler sig på det eventuelle mønster eller design.

Møbelstoffet vil selvfølgelig ændre form og mønsteret vil ændre form ved denne test. Men hvis møbelstoffet arbejder ens på alle kanter dette et godt tegn. Nogle stoffer i dårlig kvalitet vil desuden også være nærmest elastiske og mønstret vil derfor blive meget deform.

Ved at trække, trykke og hive i møbelstoffet, f.eks. i et prøveklip kan man få en god fornemmelse af, hvordan stoffet er at arbejde med, samt hvordan det vil ændre form over tid ved brug af det polstrede møbel.

 

Læs også vores guide om, hvordan sol, kæledyr, madlavning og placering af møbler påvirker dine møbler, så dubliver bedre rustet til at vælge det helt rigtige møbelstof til dit polstringsprojekt. Klik her.

Klik her og læs om de tekniske specifikationer på møbelstoffer.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar