Pletrensningsvejledning af uld - trin-for-trin skema

Når uheldet er ude, er det vigtigt at handle hurtigt. De fleste pletter kan fjernes helt eller delvist, hvis de behandles med det samme og ikke får lov til at tørre ind.

Start altid med forsigtigt at fjerne overskydende væske med en hvid klud, køkkenrulle eller en hvid serviet. Undgå farvede servietter, da de kan afgive farve til stoffet. Er pletten tør eller fast, skrabes den forsigtigt væk med en ske eller en smørekniv – aldrig med en skarp genstand. Arbejd altid fra plettens yderkant og ind mod midten for at mindske risikoen for, at pletten breder sig.

Anvend kun små mængder rengøringsmiddel ad gangen. Dup løbende området tørt med en ren, hvid klud eller køkkenrulle mellem hver behandling. Undgå at gnide eller presse væsken ned i stoffet, da det kan få pletten til at trænge dybere ind.

I pletrensningsskemaet kan du se, hvilke metoder og rengøringsmidler der anbefales til de forskellige typer pletter. Hvis den første behandling (trin 1) ikke giver det ønskede resultat, skal området tørre, før du fortsætter med trin 2. Er pletten stadig synlig, kan trin 3 forsøges. Kan pletten fortsat ikke fjernes, anbefales det at kontakte en professionel møbelrens eller et renseri.

Vigtigt

Nogle rensemidler kan være brandfarlige eller sundhedsskadelige. Følg derfor altid producentens anvisninger, sørg for god udluftning under og efter rengøringen, og undgå brug af åben ild.

Pletrensningsskemaet er udarbejdet som en vejledende guide. Da resultatet afhænger af blandt andet stoftype, plettens art og hvor længe pletten har siddet, kan vi ikke garantere, at alle pletter kan fjernes.

Er du i tvivl, eller er der tale om en vanskelig plet, anbefaler vi, at du kontakter en professionel møbelrens eller et renseri.

Forklaring til pletrensningsmidler og metoder

1. Opløsning med en anerkendt shampoo til møbeltekstiler.
2. Kemisk rensevæske (helst 1,1,1-triklorethan/triklorotylen, hvis tilgængelig).
3. Anerkendt middel til fjernelse af fedtpletter.
4. Rent, varmt vand.
5. Koldt vand.
6. Vandsugende papir og et varmt strygejern.
7. Afkøl pletten med et kølemiddel på spray eller isterninger i en plastpose. Fjern derefter forsigtigt det overskydende materiale.
8. Hospitalssprit eller denatureret sprit.
9. Neglelakfjerner uden olie – helst acetone.
10. Terpentin eller mineralsk terpentin.
11. Støvsugning.
12. Anerkendt absorberende pulver.
13. 5 % brintoverilteopløsning (blandingsforhold: 1,4 g brintoverilte pr. 100 ml vand).
14. Skrab forsigtigt med en fingernegl eller en mønt.
15. Opløsning af biologisk vaskepulver (blandingsforhold: 2 g pr. 100 ml vand).
16. Eddikesyre.
17. Kontakt en professionel fagmand.

Bemærk: Hvis der er angivet to tal i samme kolonne i pletrensningsskemaet, kan begge metoder anvendes.

  Trin 1  Trin 2  Trin 3
Alkohol 1    
Blod 5 15  
Blæk (Fyldepen) 4 1 8
Blæk (Kuglepen) 8 1  
Bonevoks 2 1  
Brændemærker 14 13  
Chokolade 1 3  
Cola & sodavand 4 1  
Fløde 5 15 3/2
Frugtjuice 5 1 8
Kaffe 15 13 6
Læbestift 3 1  
Madolie 3 1  
Maling (Emulsion) 5 1 3
Maling (olie) 10 3 1
Metalpolish 3 10 1
Mælk 4 15 1
Neglelak 9 3  
Olie & fedt 3/2 1  
Opkast 4 15 1
Salatdressing 3 1  
Sennep 1    
Skocrem 3 10  
Sky & sovs 4 15 1
Smør 3 1  
Sod 11 3 1
Stearin 7 6 3
Te 4 16 15
Tjære 2 17  
Tyggegummi 7 2  
Urin (Frisk plet) 4 15  
Urin (Gl. plet) 4 1 17
Vin 12 4 8
Æg 5 15 3/2

 

 

 






 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Copyright: TM-Materialer / Michael Juhlin
Eftertryk ikke tilladt uden tilladelse.